torsdag den 1. maj 2014

Blog uge 16+17.

Ja. Så er det jo ved at være noget tid siden jeg har fået lavet et blogindlæg, men lige pludselig blev alt bare virkelig heftigt for mig og jeg havde ikke rigtig overskud til at lave nogle blog indlæg. Nu har jeg så både fået tid og overskud, så her kommer der endnu et blog indlæg til jer!

Dette togt har været et 2 ugers togt, hvor vi har været ude og opleve en del ting.

Da vi kom Tirsdag formiddag startede vi med at sejle fra Århus til Hundested, da vi i denne uge skulle til københavn og på bakken. Vi havde en praktikant med i denne uge, som skulle se hvordan det var at gå på Marilyn Anne.

Nåh, men.. Da vi var kommet til Hundested tog jeg med praktikanten og en af mine venner ned til Netto, hvor jeg lige fik en pakke cookies og en cola. Der fik jeg også lige taget et selfie, for hyggens skyld:


 Dagen efter tog vi direkte til København, hvilket var en god lang tur. Det var temmelig koldt, men vi hyggede os alle sammen. Vi blev liggende i København fra Onsdag til Søndag og hver nat kostede 1000 kroner, så det blev en dyr fornøjelse, kan man tænke sig til.

Om Torsdagen tog jeg op til min onkel og tante, som jeg har skrevet om i nogle af mine første indlæg her på bloggen. Vi nåede at besøge dem i 20 minutter, før vi blev kørt tilbage til Amalienborg igen, da vi lå lige ud for Amalienborg.

Fredag tog vi på en laaang gåtur rundt i København, hvor vi blandt andet fik set den lille havfrue, kongens have, rosenborg og en masse andre spændende ting. Der fik jeg også taget et par billeder:

 



 Lørdag var så dagen, hvor vi var på bakken og der kan man vist rolig sige at jeg fik overskredet nogle grænser. Jeg var oppe i tornado, den gamle træ rutchebane og endda Extreme. Det var en syret tur og jeg har kun gode minder derfra. Ud over at være på bakken, var vi på Christiania om formiddagen, hvilket var virkelig hyggeligt.

Da det så blev søndag, skinnede solen igen og vi skulle til at tilbage til Struer. Vi sejlede hele Søndagen og Mandagen og fik først landlov Mandag aften. Man der var solslikning på dækket og ren afslapning.

Tirsdag var vi så tilbage i Struer og det var dejligt at være hjemme igen. Man savner sq den by, når man er ude. Efter at vi er kommet tilbage har vi bare gjort klar til vores eksamen næste uge.

- Becca





Ingen kommentarer:

Send en kommentar