fredag den 7. marts 2014

Råd til projekt/OSO

Hej allesammen!

Som jeg skrev i mit sidste indlæger jeg lige blevet færdig med min Oso opgave og derfor har jeg valgt at skrive nogle råd ned, som muligvis kan hjælpe folk som der skal i gang med en projekt- eller OSO-opgave.

1: Skriv om noget der interesserer dig.
Du skal selvfølgelig altid skrive om det som du godt kan lide og det som du gerne selv vil vide mere om. Jeg valgte F.eks. at skrive om pædagoger, da jeg gerne selv vil være pædagog, når jeg bliver ældre. Hvis du skriver om noget som du synes er totalt ligegyldigt, vil andre heller ikke finde det interessant at se på. Hvis jeg F.eks. snakkede om biler, som jeg ikke er særlig interesseret i, vil alle andre sidde og kede sig, mens at jeg faktisk godt kan lide når dem som virkelig interesserer sig for det, fortæller om det.

2: Hvad vil du vide?
Start altid med at stille nogle spørgsmål op. Tag ALTID udgangspunkt i Hv-ordene; hvad, hvem, hvor, hvorfor Osv.
F.eks:
Hvad er en pædagog?
Hvem kan blive pædagog?
Hvor kan man blive uddannet?
Hvorfor er der brug for pædagoger?
Sådan nogle spørgsmål kan du stille dig selv om det du gerne vil skrive om. Når du så har skrevet alle dine spørgsmål, kan du slette dem hen af vejen, hvis du føler at de er irrelevante eller at du har besvaret dem i et andet spørgsmål.

3: Læs så meget som muligt.
Det første jeg gjorde lige efter at jeg havde skrevet min problemformulering, var simpelthen at gå ind og undersøge det som jeg gerne ville finde svar på. Det fandt jeg bl.a. på UG's hjemmeside, da der står rigtig meget nyttig viden omkring at være pædagog. Jeg læste bare alt det jeg kunne finde og skrev derefter stikord ned i et lille hæfte.

4: Interview:
Det er altid rigtig fedt at have nogle interviews med. Denne omgang interviewede jeg en pædagogisk leder i en børnehave, men jeg har også før interviewet en vagabond, da jeg havde projektuge om vagabonder. Der gør det så meget mere spændende at skrive om, når man høre det fra en der faktisk ved noget om det man gerne vil vide. Derudover kan det blive set rigtig fedt sammen på mange forskellige måder som video, historie og bare et normalt interview.

5: Diasshow:
De fleste ser powerpoint som den indlysende mulighed, når man skal lave en projektopgave. I år valgte jeg dog at gøre noget helt andet. Jeg fandt en side på nettet, der hed prezi.com. Jeg synes selv at jeg fik lavet en ret fed præsentation ud af det. Prezi er ikke særlig indviklet at finde ud af,  når man først har fundet ud af systemet. I kan se min præsentation her:
http://prezi.com/_blvulkr5qfy/untitled-prezi/

6: Fremlæggelse:
Øv dig altid på den fremlæggelse. Ikke bare én gang, men mange gange. Det du skal sige, skal sidde fast i din hjerne, så du ikke står og læser op af dit papir. Derfor er det også smartest at skrive stikord i stedet for at skrive ALT hvad du skal sige, så du ikke bliver forvirret af det.

Det var sådan set alt hvad jeg havde. Jeg håber at i kunne lide det.

Kys og kram Becca

Ingen kommentarer:

Send en kommentar