fredag den 21. februar 2014

Blog - Uge 8. En arbejdsuge.

Hej alle sammen!

Så har jeg været på skibet endnu en uge og her kommer en lille update om de forskellige ting jeg har lavet og hvad der er sket i denne uge.

Mandag:
Mandag kom jeg op på skibet klokken 09:00 om morgenen og så alle de andre efter en dejlig vinterferie, hvilket faktisk var ret dejligt. Indtil middag brugte jeg tiden på at slibe lynningen.  Da vi så havde spist, fik vil en halv times landlov, hvor jeg smuttede op i kvickly sammen med min ven, Nikolaj. Jeg fik også ringet til min søster, der var syg og derfor bare lå derhjemme. Da jeg kom tilbage til skibet, skulle jeg male lidt. Om aftenen havde vi igen navigation, som vi har hver mandag og der hyggede Lykke og jeg mig med en pose chips og en dåsecola. Det var en rigtig hyggelig time og derefter tog jeg en computer, da jeg lige ville tjekke min mail. Dog var jeg så 'Heldig' at få en uden net, så jeg måtte undvære det. Derfor læste jeg bare i min 'pretty little liars'-bog og derefter smuttede jeg bare på køjen.

Tirsdag:
 Tirsdag startede med at jeg spiste et stykke rugbrød og drak et glas vand, som jeg gør deroppe hver morgen. Selvom jeg var på dækshold i denne uge, og skoleholdet plejer at gøre rent om læ(nedenunder), gjorde jeg rent i forpiggen. Derefter støvsugede jeg oppe på dækket, hvilket jeg gjorde indtil frokost. Derefter havde jeg igen landlov og tog en hurtig tur på biblioteket, hvor jeg fik afleveret 'Mørkets kræfter'-serien, som jeg også har lavet en anmeldelse på, her på bloggen. Da jeg kom tilbage igen, skulle jeg lige skrælle nogle kartofler til aftensmaden, så tiden gik hurtigt. Jeg smuttede ned og skrev logbog, hvorefter vi fik spist aftensmad og heldigvis blev jeg ikke aftenvagt. Jeg tog derfor op til D.U.I, hvor jeg har været stort set hver Tirsdag, de sidste 10 år, så det var bare dejligt at se dem alle sammen igen, da det er ved at være ret sjældent at jeg kommer derop, på grund af skibet.

Onsdag:
Så blev det altså Onsdag og vi var halvvejs igennem ugen. Fra morgenen af havde jeg lidt kvalme, men jeg stod op og arbejdede alligevel. Vi skulle have gjort så man ikke kunne se træværket i dækket under lynningen. Derfor dækkede vi det med grønt og maler det gråt igen. Efter frokosten stod det på fysik/kemi, hvor vi er hver Onsdag og Torsdag.  Vi er der fra klokken 13:10 - 15:00, så det er rigtig hyggeligt. Tiden går hurtigt når vi er der. Da vi kom tilbage til skibet, blev vi sendt ned for at øve noget navigation. Jeg blev også kaldet ind til vores uddannelses vejleder, som lige skulle lave nogle uddannelsesplaner med os. Om aftenen skulle jeg til tysk, hvilket er virkelig hyggeligt. Vi er kun 4 elever og der er bare plads til alle der. Da vi holdte vores første pause, fik jeg det temmelig dårligt midt inde i pausen. Jeg fik kvalme og havde det bare skidt. Derfor smuttede jeg også direkte på køjen da jeg kom tilbage.

Torsdag:
Torsdag var jeg stadig syg og blev liggende på køjen hele dagen. Jeg fik læst lidt i min bog, og lyttede lidt til de andres samtaler, når de var nede på banjen. Derudover fik jeg også sovet en del der, så det var egentlig rart nok. Jeg var ikke speciel sulten, så jeg spiste overhoved ik noget den dag. Da alle de andre også var smuttet på køjen, prøvede jeg lidt at sove, men da jeg havde sovet det meste af dagen, kunne jeg selvfølgelig ikke. Derfor lagde jeg bare og læste 'Pretty little liars' færdig. Til sidst lagde jeg mig dog til at sove.

Fredag:
Fredag morgen klokken 06:00 Ca., vågnede jeg fra et maridt, som der vist var en smule inspireret af Pretty little liars. I hvert fald vågnede jeg op med bankende hjerte og den sygeste kvalme. Jeg vendte og drejede mig i en halv time, men til sidst fik jeg mig rejst op og gik ud på toilettet. på vej derud, kunne jeg overhovedet ikke fokusere på hvor jeg gik og derudover rystede mine ben under mig. Men jeg nåede ud på toilettet og prøvede at kaste op, hvilket ikke gik ret godt, da jeg ikke havde spist noget. Jeg fik mig lagt ind på køjen efter at have sundet mig lidt ude på toilettet. Da vi blev vækket fik jeg drukket en masse vand og spist et stykke rugbrød. Derefter blev jeg sendt hjem ved 08:00 tiden og ligger nu i min seng og slapper af.


-Håber at i alle sammen har haft en god uge og får en rigtig god weekend. I hører nok mere fra mig på næste fredag, hvor jeg forhåbentlig lige er kommet hjem fra Amsterdam.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar